Indenfor autocampere har det længere været kendt, at de fleste ejere er blandt de ældre brugere. I USA er dette begyndt at ændre sig. Nu er mange købere, blandt dem, der er født i 80 og 90érne. Mon ikke vi kan forvente, at samme udvikling vil komme til Europa og dermed også Danmark.
Vi er allerede bekendt med, at mange campingvogne og andre overnatningsmuligheder har brugere blandt samme alderstrin, nemlig mellem 30 til 40 år.
Hvad har alt dette af betydning? Skal vi starte med det mest oplagte, er det alder på campingpladsejeren eller forpagter, der skal justeres. Det er almindeligt kendt, at alder har en stor betydning når gælder forståelse og servicering, mellem de unge eller ældre brugere.
Det store problem er, at de fleste, der har råd til at købe en campingplads, har måtte erlægge mange års opsparing, før den nødvendige kapital er til stede.
Mange campingpladser, der giver den nødvendige indtjening, har efterhånden en salgspris i nærheden af 15 – 20 millioner kroner. Med et krav på 25% af købsprisen i egenkapital er beløbet udenfor rækkevidde for de fleste. Hvad gør man så?
De mest oplagte er at finde investorer der tror på branchen. Investorer der kan se en attraktiv mulighed i investeringen, med gode muligheder for en forøgelse af værdien.
Investorer ønsker ikke selv at forestå driften, hvorfor der er brug for personer til at forestå denne del af opgaven. Dette vil være meget risikobetonet, vil de fleste nikke genkendende til. Hvor tit har vi ikke set, at forpagter, er ikke har forstået betydningen af arbejdsopgaverne.
Hvordan undgås risikoen? Dette sker ved at tilføre konceptet e Task Force, hvor personer med stor indsigt i de forskellige opgaver, som markedsføring, regnskab, servicering og pladspleje vil være oplagte medlemmer. Dertil vil campingpladsen være underlagt møder hvor relevante resultater gennemgås
Opgaven er nu at finde investorer og forpagter til opgaven. Noget som vi længe har arbejdet med. .
